Mottaker: | HILDUR ANDERSEN |
Datering: | 7. januar 1893 |
Sted: | KRISTIANIA |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Min vilde skogfugl!
Hvor flyver du nu? Jeg véd det ikke. Kredser du endnu over Leipzig? Eller har du sat kursen videre mod nord? Nærmere mod hjemmet? Jeg véd ingenting. Nu vil jeg gå ned til
din mama og forhøre mig om dig. Kanske ligger der også et brev til mig.
Hvor og når disse linjer træffer dig, er jo uvisst. Eller står således for mig i øjeblikket. Jeg skriver dem også mest for min egen skyld, fordi jeg føler en trang til at sende dig noget. Ikke være uden Fühlung med dig, forstår du. Aviser har jeg ingen af idag. I alle fald ikke nu i formiddag. Senere
kanske, – hvis jeg får opspurgt dig hos din mama.
Om du vilde have havt noget praktisk udbytte deraf ifald du tidligere havde besøgt Brahms, ved jo ikke jeg, som aldeles ikke kender de musikalske forholde dernede. Men det ene bekendtskab trækker jo det andet med sig. Og Brahms er midtpunktet i en stor kreds, så meget véd jeg. Og en fornøjelig personlighed er han også.
Fra Baronin Todesco har jeg modtaget indlagte lille nytårsbrev. Det indeholder jo forresten intet af særlig interesse for dig.
Å, hvor jeg længter efter prinsessen! Længter ned fra drømmenes højder. Længter efter at gå ned på jorden igen og gøre det, som jeg sa’ – så mange mange gange!
Tusend inderlige hilsener sålænge!
Din, din bygmester.